Nyt tag – en stor beslutning

At få nyt tag er en stor og vigtig beslutning, der ofte kun forekommer en eller to gange i éns liv. Derfor er det vigtigt, at man gør det på den mest givtige måde, både hvad økonomi, funktionalitet og æstetik angår. Der er mange dele af processen, der er vigtige at gøre på den helt rigtige måde. Læs her om de vigtigste punkter, du skal have styr på, når du køber nyt tag.

Få styr på mulighederne

De fleste, der skal have nyt tag, gør det af nød – det gamle tag trænger til en renovering, og det vurderes, at det bedre kan betale sig at få nyt tag. Når beslutningen først er truffet, åbner sig dog et hav af muligheder, man skal tage stilling til.

Valg af tagbeklædning

Der skal først og fremmest vælges tagbeklædning til sit nye tag. Hvis man eksempelvis vælger tegl, skal man vælge tegltype og ikke mindst kulør. Et nyt tag af tegl vil holde i mindst 50-70 år, og da farven gør utroligt meget for helhedsbilledet af både selve huset og kvarteret generelt, er det et ret vigtigt valg i sig selv.

Der findes mange forskellige former for tagbeklædning, med hver deres fordele og ulemper. Generelt kan man sige, at man får hvad man betaler for. Et nyt tag med en solid, tung tagbeklædning er langt dyrere end de billigere løsninger, men det holder også tilsvarende 270820082364 300x225 Nyt tag en stor beslutninglængere.

Et nyt tag er en stor beslutning

Der er også de rent æstetiske hensyn, man bør tage sig, når man skal vælge nyt tag til sit hus. Mange mennesker har forkærlighed for de klassiske tegl, fremfor eksempelvis prissvarende men kedelige paptage. Dette afspejles i en stor grad i værdistigningen, et nyt tag bidrager til et hus.

I forbindelse med valg af tagbeklædning og farve til et nyt tag, kan det være en god ide at lade sig inspirere af andres huse, både lokalt og andetsteds. Tag en lang køretur en solrig eftermiddag, hvor du gransker de flotteste løsninger. Tag gerne mange billeder, så du kan sammenligne dem senere i ro og mag derhjemme. Kig også på nettet; der er alt hvad hjerter kan begære af alskens løsninger.

Sammenlign fordele og ulemper

Det kan være en god ide at lave en lille tabel over, hvad et nyt tag af de forskellige typer koster, og hvor længe de kan forventes at holde. Garantien spiller naturligvis også ind. Så kan man regne priseffektiviteten for de forskellige tagtyper ud, for til sidst at tage højde for personlige præferencer – noget, der et svært for rådgiveren eller entreprenøren at give råd om. En god rådgiver kan rådføre om forskellene, så du bedre kan tage stilling, men informationen er også tilgængelig på nettet.

Er man til de billigere løsninger, vil vi anbefale at kigge seriøst på tagpap, der er ved at udvikle sig til en anerkendt branche i sig selv, med tilhørende flerårig uddannelse for taglæggerne. Prisen er lav, og garantien efterhånden oppe på 25 år, hvilket er imponerende for en af de billigste løsninger. Eternittage er derimod i den grad på vej ud, da de har svært ved at leve op til de blot 15 års garanti, der ydes nu om dage.

Få mere plads

Der skal også vurderes, om der ved lejligheden skal foretages diverse opgradering af taget eller huset. Det et nu, i forbindelse med lægning af et nyt tag, at der er en optimal mulighed for at foretage de store opgraderinger af sit hjem.

Den mest typiske store ændring man kan foretage sig i sit hjem, når man alligevel får nyt tag, er at få gjort sit uudnyttede loftsrum beboeligt. Her er der ofte mange kvadratmeter at hente, og investeringen tjener sig typisk helt hjem via den større merværdi, huset tillægges. Der er faktisk ofte tale om en decideret økonomisk gevinst – på sigt, altså den dag man sælger huset – når man omdanner et ellers ringe loftsrum til et rart, beboeligt område.

Har man ikke et loft at udnytte på denne måde, kan man kaste sig ud i den endnu større operation, der går ud på at bygge ny førstesal på huset. Dette er naturligvis noget af det største, man kan gøre ved sit hjem, men potentielt også det mest profitable, både hvad angår økonomi og velvære. Det kræver en noget større investering, og længerevarende byggeri, man skal man alligevel have nyt tag, er det altså det perfekte tidspunkt at gøre det på.

Er man så glad for sit hus, at man virkelig ikke vil flytte, og mangler man samtidigt virkelig beboelsesareal, er disse to muligheder oplagte at overveje seriøst. Når man alligevel skal have nyt tag, er der både tid og penge at spare ved at udføre begge opgaver samtidigt.

Opgrader taget

Er tagetagen beboelig, kan man vælge at opgradere et nyt tag med ovenlysvinduer, kviste eller sågar en hel altan. Da man sparer tagbeklædningen for det relevante område, og da man samtidigt allerede er i gang med en decideret udskiftning af taget, er der mange penge at spare på at få gjort disse ting medens man alligevel skal have nyt tag.

Et nyt tag er en stor beslutning

Et hus kan få helt nyt liv, både udvendigt og inde, når taget lives op med lysindfald og charmerende kviste.

Overvej solenergi

Solenergi er stadig i rivende udvikling. Solcelleanlæg falder i pris, og der er stadig muligheden for at udnytte diverse tilskudsordninger når man etablerer vedvarende energi. Tilbagebetalingsperioden er nede på 7-8 år, mens anlægget typisk kommer med både en ydelses- og produktgaranti på op til 25 år, så der er på længere sigt mange penge at spare.

Igen her er det den oplagte mulighed at få en opgradering i hjemmet, når man alligevel er i gang med at få lagt nyt tag. Vælger man at integrere solcelleanlægget i selve taget, kan man også her spare udgifter til tagbeklædningen. Man skal dog være bevist om, at nogle af tilskudsmulighederne bortfalder ved denne løsning.

I det hele taget ændres reglerne omkring solenergi ofte, så det er vigtigt at ajourføre sig på det tidspunkt, beslutningen skal tages.

Husk at undersøge reglerne hos kommunen

Mange kommuner har en lokalplan der dikterer, hvad der er og ikke er tilladt, når der skal lægges nyt tag. Det er alt fra selve tagbeklædningen – og sågar dets farve – til tagets højde og skel i forhold til nabohusene. Da behandlingstiden varierer fra kommunen til kommune, er det en god ide at gøre det i god tid. Det kan nemlig tage op til et halvt år at få svar fra nogle kommuner.

Valg af entreprenør

Når alting er besluttet, er det tid til at vælge entreprenøren der skal lægge et nyt tag til for dig.

Både prisen på og kvaliteten af et nyt tag kan svinge utroligt meget, alt efter hvilken entreprenør man vælger. Der er mange faktorer der spiller ind, inklusiv område, årstid, entreprenørens erfaring og travlhed, og meget mere.

Det bedste, man kan gøre, er at få lavet en udførlig arbejdsbeskrivelse, hvor alle detaljer med hensyn det nye tag er inkluderet. Det er meget vigtigt, at entreprenørene tager stilling til nøjagtig den samme løsningsmodel, da der ellers kan varieres meget i mulige løsninger, med dertilhørende variation i pris og kvalitet.

Denne arbejdsbeskrivelse præsenteres så for en række af entreprenører, hvorefter man i ro og mag kan benytte sig af det bedste tilbud. Det er en meget god ide at rådføre sig med en ekspert, når man skal have nyt tag. Der findes firmaer, der specialiserer sig i netop dette, og pengene man giver ud er næsten altid tjent ind igen – og mere til – når man på den måde får valgt den allerbedste entreprenør til netop éns eget nye tag.


© Nyt-Tag.dk | En del af Compara A/S | info@compara.dk