Undgå at dit tag bliver en “ommer”

Alvorlige fejl og mangler
En undersøgelse fra Byggeskadefonden påviste,  at 80% af de tage, som blev lagt på offentlige bygninger, har alvorlige konstruktionsfejl, som kræver udbedring eller at taget lægges på nyt.

Der er desværre ingen lignende undersøgelser for private, som får lagt nyt tag. En nærliggende tanke er dog, at tallet for private byggerier også er alarmerende højt. Men hvor er det, at det går galt?

Mangelfuld projektering
At bygge et tag er en stor og kompleks opgave, som kræver grundig projektering og stort overblik. I alt for mange tilfælde vælger kunden den lokale håndværker, som monterede køkkenet eller byggede udestuen. Der gives håndslag på, hvad der skal laves. Både med hensyn til materialevalg og økonomi. Ofte undlades en grundig rådgivnings- og projekteringsfase.  Denne mangelfulde projektering kan medføre, at uforudsete komplikationer får store følger.

Mangelfuld viden og erfaring
Også inde for håndværket er der mange områder, som kræver specialviden. At man er god til at bygge carporte garanterer ikke, at man også er god til tage. Man kan med fordel kontrollere, at den valgte håndværker har mere end blot gode intentioner om at bygge et godt, solidt tag. Har han opdateret viden og erfaring med at bygge tage? Hvilke referencer har han? Hvis man skal gennemgå en stor operation, foretrækker de fleste nok en dygtig og erfaren kirurg frem for en, som hverken er dygtig eller erfaring. Hans intentioner kan være de bedste, men hvad hjælper det mig, når jeg ligger på operationsbordet…

Manglende tilsyn
Når først taget er lagt og der er lukket, er det ikke til at se, om arbejdet er gjort ordentligt. Manglende tilsyn undervejs betyder i alt for mange tilfælde, at fejl ikke bliver opdaget i tide. En udeladelse, som på få år kan betyde, at man står med en ommer!

Vælger man i stedet at føre løbende tilsyn med byggeriet, kan man fange de fejl, som måtte opstå. Tilsyn – helst af en ekstern rådgiver – kan med fordel skrives ind i selve byggeprojektet.

Hvordan undgår man ommer’en?
Et godt sted at starte er ved at få lavet et meget detaljeret projekt, hvor materialevalg er nøje gennemgået, hvor entreprisekontrakt pinder alle detaljer ud, så der ikke er nogen tvivl om noget. Yderligere bør man sikre sig, at entreprenøren har relevant viden og erfaring med at bygge tag. Og så skal man sørge for, at der bliver ført tilsyn med arbejdet, som udføres. Sikrer man sig disse ting, er alle forudsætninger for et godt byggeforløb og en rolig nattesøvn til stede.

tag-eksperten har specialiseret sig i at hjælpe private med rådgivning i forbindelse med byggeri af nyt tag eller tagrenovering. Yderligere sørges for en grundig projektering, så alle detaljer er på plads. Sidst men ikke mindst har de et netværk af erfarne tagbyggere, som de kan anbefale.

Kun hvert 5. tag bygges korrekt

tag ekspert

Forebyg ubehagelige ekstraregninger og diskussioner med håndværkerne undervejs i byggeriet. Det er mentalt krævende - og nemt at undgå...

Hvad koster dit nye tag?

tag ekspert

Beregn prisen på dit nye tag online på få minutter. Prisen indeholder alle omkostninger, deriblandt stillads, nedtagning af det gamle tag og bortskaffelse af byggeaffald

Gratis rådgivning om nyt tag

tag ekspert

Få et gratis rådgivningsmøde med en af vores dygtige rådgivere, som hjælper dig med at finde den rigtige tag-løsning for dig og dit tag. Dit tag får et tag-check ved samme lejlighed.